Vi er meget stolte af denne udtalelse fra Formanden for ejerforeningen, E/F Copenhagen Golfpark.
”Mit navn er Bjørn Lillelund, og jeg har været formand i ejerforeningen E/F Copenhagen Golfpark beliggende i Ørestad på Amager, siden 2014 og medlem af bestyrelsen siden 2010.
Vi er en ejerforening med 149 lejligheder af forskellig størrelse fra 56-154 m2 og et varmebudget på ca. 1,1 million årlig.
Engelgaar har været vores VVS leverandør i den tid jeg har været i bestyrelsen, og de har varetaget VVS opgaverne med stor tilfredshed. Der har altid været stor bevågenhed og kompetente medarbejdere, som har stort kendskab til netop vores ejendom, hvilket giver god tryghed i hverdagen. Det er især vigtigt når der sker uheld på ejendommen, som kræver hurtig indsats.
Vi har tegnet en servicekontrakt med Engelgaar som sikrer at varmecentralen bliver serviceret jævnligt, varmtvandsbeholder og varmeveksler bliver renset og justeret. Endvidere bliver vores kloaker årligt spulet og renset.
I starten af 2014 blev vi introduceret til Engelgaar’s e-Concept, som vi siden har arbejdet med , og i 2 kvartal 2016 indgik vi en kontrakt på energioptimering af vores varmesystem. I 3 kvartal 2016 blev optimeringen implementeret med indstilling af samtlige radiatorventiler i lejlighederne og styreventiler i vores teknikskakte mht. optimal gennemstrømning af vand, udskiftning af defekte dele undervejs, og sidst men ikke mindst, var der tilskud til denne form for ”spar på energien”, og Engelgaar stod for ansøgning og udbetaling af tilskud til foreningen.
Projektet forløb uden problemer og i tæt dialog med Engelgaar’s energileder Kim Bjørn Hansen.
Efterfølgende blev vi gjort opmærksom på at leverandøren af vores fjernvarme HOFOR, havde et overvågningssystem ved navn ForsynOmeter, som man kan abonnere på, og hvor man via login på internettet kan følge sit forbrug på både vand og varme, og få alarmer såfremt eksempelvis returvandet til HOFOR går under visse værdier.
Dette er en vigtig parameter, idet der afregnes ”straf” overfor os varmeforbrugende kunder , såfremt afkølingen af returvandet er for lille. Engelgaar har også adgang til vores overvågning, og vi forventer at der holdes fokus på netop denne parameter nu hvor vores anlæg er toptunet, og vi håber i årene fremover at kunne høste den gevinst på ca. 100.000 kr. årlig, som vi blev stillet i udsigt da projektet startede.”